Viden om vin - Tips og tricks


Når du skal ud at købe vin, har du så svært ved at finde rundt i den store vinverden, og ofte tager den flaske der har den pæneste etiket? Vi vil prøve at være dig lidt behjælpelig med de små tips og tricks der er, og viden som du fremadrettet kan benytte dig af.
Skal vinen være let eller kraftig?
Druen har betydning, og hvordan den lagres har betydning. Et eksempel på en let vin kan være lavet på druer som Pinot Noir. Pinot Noir er generelt mere blød, let drikkelig og oftest meget frisk og frugtig i smagen. En let vin har kun meget få tanniner (garvesyre) som gør dem mindre syrlige, og de lageres for det meste i ståltanke og ikke i træfade (trætønder). En kraftig vin lageres oftest i fade, som kunne være franske egetræsfade, som gør at man får mere kraft i vinen. De vil derfor være mere krydrede, tunge, have flere tanniner og med en højere alkoholprocent. Vi kender de kraftige vine som Amarone og Ripasso fra Italien,
Central Valley fra Chile og en god tung vin fra Bordeaux. For det meste giver mange solskinstimer en kraftigere vin.
Skal vinen være tør eller frugtig?
En vin smages mange steder i ens mund. Forrest i munden smager du sødmen i frugten. Hvad angår tørhed, så er det ikke en smag i sig selv, men det har noget at gøre med tanninerne (garvesyren) som gør at vores mundvand tørres, i det der er bitterstoffer i vinen. Typisk vil du opleve at når du har sunket vinen, så vil du føle dig tør i munden (og ofte lyst til et glas mere)
Skal vinen være kold eller varm?
Der er mange steder man kan lægge sin vin, og der er mange steder man kan lægge sin vin forkert. Mange har deres vin liggende i køkkenet, og det er absolut ikke anbefalelsesværdigt. I køkkenet er der store temperaturforskelle og dette er skadeligt for vinen. Rødvin serveres tit og ofte ved en for høj temperatur, som gør at aromaerne tager skade og strukturen i vinen ødelægges. Det gør at vinen for det meste kommer til at smage for meget af alkohol. En god ting er at opbevare vinen ved en stabil temperatur, og gerne køligere end stuetemperatur. Rosé og mousserende vine skal serveres ved ca. 8 grader, hvidvin ca. 12 grader og rødvin 12 til 18 grader (nogle enkelte rødvine ca. 8 grader). Man kan med fordel (hvis man ikke har et decideret vinskab) bruge sit køleskab, så tager man bare vinen ud ca. 30 minutter før den skal serveres. Vinen stiger derefter til den rette temperatur.
Bouquet og aromaen i vinen?
Aromaerne når du smager på vinen kommer helt af sig selv. Du kan selv prøve at lave et mindre forsøg, hvor du holder dig for næsen, så smager du sødt, surt, salt, bittert og umami (smage der ligger på tungen) Hvis du så slipper fingrene fra næsen, kommer der en eksplosion af mundaromaer. Det skyldes at vi kun kan smage fem smage, men at vi er i stand til at frigive aromastoffer, som vi kan dufte. Derfor er aromaen yderst vigtig for smagsoplevelsen, især fordi den lager sig i hjernen, så du kan huske dine præferencer. Bouquetten derimod, er de duftstoffer, du får ved at du dufter til din vin, inden du drikker den. Man kan få fornemmelsen af hvilke druer der er brugt, men også få en fornemmelse af om der er lakrids, kaffe, vanilje eller lignende, som ofte kommer fra fadlagring. Derfor betyder det også rigtig meget, hvordan disse duftstoffer tilføjes for kvaliteten af vinen, hvor de små franske fade er de absolut bedste.
Ilt vinen
Når vinen kommer i kontakt med luften, så begynder den at ilte. Der er to grunde til at ilte sin vin, og kan mange gange forklares med vinens årgang. Hvis det er en ung vin, bør du ilte den for at blødgøre tanninerne (garvesyren), så bitterheden ikke er så dominerende som den vil være på en ung vin. Hvis vinen er lidt ældre (+ 5 år), har de mange duftstoffer lagret sig i vinen og ved at give vinen ilt frigøres de, så du bedre kan nyde bouquetten. Det er sjældent nok bare at åbne vinen og hælde den op i et glas, og smage på vinen. Du bør hælde lidt i et glas for at smage selve vinen, og følge udviklingen når den iltes. Man kan også med fordel hælde vinen op i en karaffel, så den dekanteres (som det hedder, når vinen iltes)
Tanniner eller garvesyre
Tanniner er garvesyren i vinen og giver smagen af bitterhed, som opleves bagerst på tungen. Bitterstoffet kommer fra kernerne i druerne under selve produktionen af vinen. Prøv selv at tage en vindrue og tyg på en af stenene, det giver en bitter smag. Tanninerne kommer dels fra fadlagring, hvor tanninerne bruges til at konservere vinen, så den kan tåle at blive lagret.
Vinens struktur
Når man snakker om struktur i vin, så hentyder man for det meste til at der er harmoni mellem de forskellige smage der er i vinen. Det er vigtigt at der er et godt sammenhæng mellem det sure og det søde, og ikke mindst bitterheden. Det er ikke kun i vinen, men det kan i særdeleshed også være vigtigt i forhold til
hvad man skal spise af mad. Skal du spise fisk med citron og kommer for meget på, så vil det angribe vinen, som kommer til at smage af mindre end den skal, og så er selve strukturen ødelagt i vinen. Som en lille husker; kraftig vin til kraftige retter og lette vine til lette retter.
Smag på vinen (de tre steps)

- Se på vinen. Du skal se på farven og slynge vinen rundt i glasset for at se om vinen glider på selve glasset (kaldes gardiner). Dette fortæller om sukker og alkoholen i vinen. Se ligeledes på selve farven og kanten af vinen. Du vil tydelig kunne se forskel på en Pinot Noir (som er meget lys) og en Cabernet Sauvignon (som er meget mørk). Se efter om vinen er grumset og uren. Hvis den er det, er den lige til at hælde ud i vasken. Den skal være helt klar, uanset om det er en lys eller mørk vin.


- Duft til vinen. Du bør dufte til vinen inden den slynges, og igen efter den er blevet slynget i glasset. Duft efter om den dufter intens eller let, og om duften er vedvarende eller ej. Gør dine egne indtryk af duften, da dit duftcenter vil hjælpe dig fremover du skal drikke vin, vælge din vin og vælge din favorit. Du skal ligeledes dufte om vinen dufter af mug eller af kælder. Så har den det der hedder kork, og hvis den dufter brændt, er den oxideret. I begge tilfælde skal den hældes ud.


- Smag på vinen. Tag en passende slurk og gurgle den rundt i munden for at sikre, at vinen rammer alle dele af din tunge. Husk, sødmen sidder forrest, det salte og syrlige på siderne og det bitre bagerst på tungen. Får man ikke sin vin helt rundt, mister du måske noget af det gode i vinen. Læg mærke til fylden: Føles den tynd eller tyk? Du bør også tænke over syren: Løber din mund i vand eller tørre din mund ud? Og kan du smage frugten eller sødmen? Nu har du et samlet indtryk af vinens struktur.

Åben flasken rigtigt (korkprop)
Når du åbner en vinflaske, skal du ikke rykke flasken for meget rundt. Du starter med at skære folien af i toppen (hvor er lige meget). Derefter skal du sørge for at skrue din proptrækker ordentligt ned, ikke hele vejen, men ordentligt ned i proppen. Køb en god proptrækker, ellers går det ofte galt med kork i vinen. Når vinen er trukket op, skal du huske at dufte til proppen, og dufte om den har kork!
Har du yderligere spørgsmål eller ønsker du yderligere viden, kontakt da ROSKILDE VINLAGER via mail eller telefonisk.