PRISMATCH - FRI FRAGT FRA 499,95

MARQUÉS DE MURRIETA DALMAU
MARQUÉS DE MURRIETA DALMAU

MARQUÉS DE MURRIETA DALMAU

Normalpris 899,95 kr
Inklusive moms.

"This has all the traces to be the most elegant and finest vintage of Dalmau to date". Sådan skrev Luis Gutiérrez, der dækker Spanien for Robert Parker's Wine Advocate første gang han smagte denne 2016-årgang af Riojas mest spændende og afvekslende vin fra den gamle skole.

Dalmau laves på tre druetyper - alle fra den lille parcel 'Canajas' i 465 meters højde, hvor den porøse kalkrige jordbund og Murrietas enorme arbejde giver et ekstremt lavt høstudbytte med yderst koncentrerede druer til følge. 15% af disse druer hænger på ca. 95 år gamle Cabernet Sauvignon-vinstokke, der normalt ikke er tilladt i Rioja. Grundet den høje alder har Murrieta dog fået dispensation til at bruge druerne og stadig skrive Rioja på flasken. Resten er Tampranillo, lidt Graciano og en kæmpe portion nydelse!

Både under og efter høsten sorterer Murrieta druerne enkeltvis, således at kun de helt perfekte eksemplarer ryger med videre til gæringen, der er gennemført ved kun 24 grader i rustfri ståltanke. Derpå har vinen lagret 19 måneder på nye medium-ristede franske egetræsfad og dernæst 3 års flaskelagring i kælderen.

Dalmau er markant anderledes end Murrietas andre vine. Her er et meget mere beskedent fadpræg i aromaen, til gengæld skinner intensiteten fra de gamle Cabernet Sauvignon igennem med en duft, der sender tankerne mod Médoc med både solbær, brombær, paprika og mokka. Hvor Cabernet dominerer duften, tager Tempranillo magten i smagen med helt ren, rød, mørk og krydret frugt og lidt svesker støttet af tobak og et pift cedertræ. Modne tanniner giver pondus i en særligt blød og favnende form, Tempranillos relativt høje syreindhold giver harmoni, balance og liv, og den komplekse eftersmag synes aldrig at stoppe igen.

Selv ved frigivelse 5 år efter høst er vinen uhyre ungdommelig. Dalmau bør serveres sammen med det bedste kød, man kan få fat i, f.eks. rib-eye, entrecôte eller hvidløgsmarineret lam fra grillen.

Vi anbefaler at ilte vinen 1-2 timer før servering ved 15-16 grader. Gem den op til 25 år fra høståret.

94-95 point - Robert Parker/The Wine Advocate, juni 2019

"Exceptionally, I also tasted an unbottled sample of the 2016 Dalmau Reserva, which will be launched in January 2019, as they want to show the public the change in the 2016 vintage. 2016 saw a very good growing season, and the harvest was in late September. It feels like a very young Bordeaux blend, elegant and powerful. And as I saw in the other 2016 I sampled (the Reserva), this has gained in precision (it fermented at 24 degrees Celsius, quite cold for a red), avoiding too much extraction, and that seems noticeable in the texture and the quality of the tannins, sleek, velvety, more elegant, focused and sophisticated. This has all the traces to be the most elegant and finest vintage of Dalmau to date. There will be some 16,000 bottles of this, which should be bottled in June 2019."

Testvinder & 19 point ud af 20 fra Henrik Oldenburg i stor moderne Rioja tema ”En af Riojas absolutte topvine, lavet på ca. 75% Tempranillo, lidt Graciano og ca. 15% Cabernet Sauvignon fra så gamle vinstokke, at de er ældre end lovgivningen og derfor tilladte. At druerne har vokset på en enkelt parcel (Canájas) i 465 meters højde gør historien endnu bedre – og smagen med. Den er koncentreret, tør og udfordrende, med stødt peber og samme fornemmelse af fornem tobak, der også præger næsen. Den udfolder sig saftigt og potent, først med sveskesaft og tør lakrids, siden mere og mere med sveskeblommer, og de 21 mdr. på franske fade begynder at markere sig, heldigvis uden at forstyrre den urokkelige balance i glasset. Det er en af de mest koncentrerede Riojavine, der findes - også derfor er den imponerende. Ilt den 10-15 min.” 

95 point og testvinder i Reserva-test - Din Vinguide, august 2020 "Ultra tæt, meget fadpræget, sukret, vaniljet, eukalyptus. Stor koncentration, fedmefyldt frugt, der pakker tanninerne ind, kan næsten tygges. Meget lang med stor intensitet. Too much nu og her men imponerende og med stort potentiale."